A review by Michael Svennevig
Der er tale om at kunsten tjener et større mål, når man læser Jan Pêt Khortos digte. Jan Pêt Khorto er 26-årig jounalist og digter. Han fik dansk opholdstilladelse sidste år. Hans baggrund er kurdisk. Han kommer fra Syrien, og fra et land, hvor det kurdiske spørgsmål er yderst betændt. Han blev fængslet og torteret for sin aktive politiske holdning til netop det.
Selv om det selvfølgelig er umuligt at læse hans digte uden at det klinger med i læseoplevelsen, er hans digte så smukt ciselerede, så kunstfærdigt udarbejdede, at man taber vejret. Som digter svæver han afsted på brede vinger højt oppe over menneskene, og iagttager deres stræben og higen efter berettigelse, efter land, efter mening. Samtidig smager hans digte af jord, af blod, af tryllestøv og grus. Der er aldrig langt fra de højeste tinder til den støvede fod i sandet. Disse punktnedslag må betage og fortrylle mange læsere.
Dette er Jans første oversættelse til dansk. Jeg er stolt over - som oversætter og udgiver - at have mulighed for at kunne lade endnu flere stifte bekendskab med dette betagende digteriske univers.
Digtsamlingen udkommer fredag den 12. august 2011 på Forlaget Epigraf.
På udgivelsesdagen kan man møde digteren til et større arrangement i Apostelkirken, på Vesterbro, til en aften om livsfortællinger. Efter arrangementet bydes der på chai, indiske kager og snacks. Alle er velkommen.
Arrangementet indgår i Menneskefestival om drømme og visioner fra den 11.-14. august 2011 på Vesterbro og Christianshavn - i samarbejde med Dansk PEN og de to forfatterforeningers internationale udvalg.
Her er digtet
”Rumîr ... kom hid, forlad din sti”
der er gengivet på bagsiden og som også er bogens afsluttende digt:
Shhhhhhhh...
Gå parallelt med væggen
Vær opmærksom på alle lyde
Lad være med at vække ham
Forstyr ikke hans visioner,
han forsøger stadig
at undgå virkeligheden,
Gå hemmeligt
som en tyv om natten
rundt om ham – stjælende rublerne
overlad ham til sig selv
for over det ubevidste har han ingen magt
mens han søger efter enhed
for at blive genkendt,
Gå som et spøgelse
aldrig hviske
han er fuld af en jamrende rytme
den som han bliver gennemsøgt af
hymnen af hans urørlige tilstedeværelse.
No comments:
Post a Comment