Når journalistik bliver farlig – fra Syrien til Danmark

Jan Pêt Khorto kom til Danmark for knap 2 år siden, da han flygtede fra Syrien bl.a. fordi han ikke kunne ytre sig som journalist.

Af Alan Hasso

Indelukket i en tom og afskyelig celle, udstyret med en sølle madras, der til forveksling lignede en rådden hullet ost. Hørmen var som gift for næsen. I knap 4 måneder levede Jan Pêt Khorto under jorden i Damaskus, under barske og umenneskelige forhold. Ingen kontakt, ingen deadlines, ingen rettigheder.

Jan Pêt Khorto er en kurdisk flygtning fra Syrien, som kom til Danmark i maj 2009 i en alder af 26 år. Han er journalist, digter og forfatter, og allerede som 18-årig var han med til at grundlægge en nyhedsavis. Han bor nu i Ringsted, og har hverken kone eller børn, på trods af dette nyder han livet og føler sig fri som aldrig før.

Hvad laver du på nuværende tidspunkt?

»Jeg forbereder mig på at studere filmvidenskab, imens jeg skriver min novelle. Samtidig har jeg en samling af ”Dansk Digte” på vej, som udkommer til august. Derudover skriver jeg digte i ny og næ, som jeg deler med mine medmennesker på bl.a. Facebook.«

Hvorfor interesserer du dig for journalistik?

»I starten studerede jeg kunst og teatervidenskab da jeg syntes det var spændende, men det varede kun i halvandet år. I mellemtiden var jeg skribent for forskellige arabiske og kurdiske aviser. Eftersom journalistik med tiden fangede min interesse, valgte jeg at gøre det til min profession. Jeg kendte desuden også mange journalister, og de fleste af mine venner studerede journalistik, og de opmuntrede mig også til at vælge journaliststudiet. «

Et liv under jorden

Og hvordan var det at være journalist i et land som Syrien?

»Nogle gange skrev jeg f.eks. korte digte og kunstanmeldelser, andre gange var det politiske synspunkter som kom til udtryk. Det hele foregik på arabisk, da kurdisk jo er et forbudt sprog i Syrien, så jeg var faktisk tvunget til at skrive på enten arabisk eller engelsk, men jeg skrev oftest arabisk hvor jeg i øvrigt var nødt til at bruge forskellige dæknavne pga. sikkerhedsmæssige årsager. Det er nemlig sådan at man ikke må sige regeringen imod i Syrien eller udtale sig kritisk da det kan medføre fængselsstraf, derfor var det bedst ikke at afsløre mig selv. Men som kurdisk/syrisk journalist er det svært at tie, på trods af en mentalitet noget så anspændt og nærmest fængslet, vil man gerne ud med det man tænker og føler. Det kan man bare ikke komme til i Syrien,« fortæller Jan Pêt Khorto – som er det kunsternavn, han tog i Syrien i et forgæves forsøg på at snyde sikkerhedstjenesten. Hjemme i Aleppo kom han netop som kurder og menneskerettighedsaktivist hurtigt i den syriske sikkerhedstjenestes søgelys, hvilket endte med arrestation.

Hvorledes var det at sidde i fængsel?

»Det var rædselsfuldt og forfærdeligt. Jeg var fængslet i 107 dage, og allerede fra dag ét mærkede jeg brutaliteten på egen krop, da fængselsbetjentene brækkede min finger, og andre lemmer. Det værste var nok at bide smerten i sig, det var skrækkeligt. Først da jeg var ude af fængslet, kunne jeg få behandling. Den behandling jeg behøvede kunne jeg dog kun få i Beirut, så jeg valgte at flygte dertil. Selve atmosfæren, var ret umenneskelig. De torturerede de indsatte, som var de et stykke legetøj. Om natten gik fængselsbetjentene rundt, og efterforskede alle celler og det føltes virkelig ubekvemt og ubehageligt.«


Danmark, et frit land

Jan Pêt Khorto arbejdet hårdt for, at spare penge op til den menneskesmugler som var med til at afgøre hans skæbne. Jan var efterhånden blevet godt træt af at leve et liv i risikozonen, og opholde sig i et land hvor sikkerhedstjenesten overvågede ham konstant. I håb om et liv i sikkerhed besluttede han sig i sidste ende for at rejse til Danmark.

Hvordan er det så at komme til et land som Danmark?

»Der er meget, meget stor forskel på Danmark og Syrien mht. hvilke rettigheder man har og ikke har. Det er to helt forskellige verdener, som slet ikke kan stilles op ved siden af hinanden. I Danmark er man langt mere fri som menneske end man er i Syrien, hvor der hverken er noget som hedder ytringsfrihed eller menneskerettigheder. Her kan jeg nemt, og uden frygt skrive hvad jeg synes og tænker, derudover er der I Danmark mange flere muligheder til at udvikle sine talenter.«

Når du skriver digte, skriver du så om de ting du ikke kan skrive som journalist?

»Faktisk ikke. Jeg har lettere ved at beskrive mig selv i poesien, med andre ord ser jeg mig selv mere som en digter end en journalist. Det er ofte svært, både at være journalist og digter i et land som Syrien, og ikke mindst når man er kurder. Kurderne er nemlig undertrykte, og bare fordi du er journalist betyder det ikke du kan sige eller skrive mere end ganske almindelige borgere.«

Jan Pêt Khorto’s kvalifikationer har siden han kom til Danmark, da også udviklet sig en hel del. Mens han sad i center Sandhold og ventede på at få asyl, skrev han bl.a. en roman om sin flugt fra de syriske sikkerhedsstyrker i Damaskus, til livet i et isoleret asylcenter i Danmark. Til sammen har han udgivet fire værker, tre digtsamlinger og en roman, hvoraf to digtsamlinger af udgivet her i Danmark. Udover sine kundskaber i journalstik, og kunnen for at skrive og ytre sig, kan Jan også spille musik. I fritiden, spiller han nemlig på den såkaldte saz, en langhalset strengeinstrument, der stammer fra mellemøsten.

Drømme og visioner

Hvad er din drøm?

»Min drøm er at blive kendt som digter, men jeg drømmer også om at blive filminstruktør en skønne dag.« Jan Pêt Khorto er i øvrigt, medlem og aktiv i Dansk PEN, som er en verdensomspændende organisation af skribenter, der kæmper for det frie ord. PENs mål er at kæmpe for ytringsfriheden, ligegyldigt hvor den udsættes for trusler, at skabe forståelse mellem forfattere og skribenter af enhver nationalitet samt at arbejde for bevarelse af verdens litteratur. Jan har sammen med PEN arrangeret en aften ”Kurdisk litteratur i Eksil”/PENABER i 2010. Den næste arrangement i samme klasse kommer til 2012.

Hvad betyder det at være berømt for dig?

Jeg er faktisk ligeglad om jeg bliver berømt eller ej, alle ønsker jo på en eller anden måde at blive berømt. Jeg skriver digte, på forskellige sprog, og formålet med dem er at levere nogle synspunkter til læseren, sådan som jeg ser dem og samtidig få min baggrund med ind. Mine digte er også meget mere følelsesbetonet, end de artikler jeg skriver, og med dette håber jeg på at blive husket.«

http://jiyan.dk/2011/04/nar-journalistik-bliver-farlig-fra-syrien-til-danmark/